Fjord & Rosengreen

Jens Viggo og Rosengreen-47

“Nu er dagen fuld af sang” Danske melodier i nye forklædninger, arrangeret og fortolket i nye toner og harmonier. Guitaristerne Fjord og Rosengreen har dyrket et bredt spektrum af genrer inden for flamenco, brasiliansk, afrikansk musik.Nu griber de den danske skat af melodier og sange. Salmer, højskolesange og dansk spillemands tradition får nyt liv tilsat sydlandske krydderier. De smukke gamle melodier har været på rejse og er hjemvendt med nye klangfarver og rytmer mikset med et touch af sydligt temperament.

Om ”Nu er Dagen fuld af Sang …”
Fascinationen for verdensmusikkens guitargenrer har været en stor del af drivkraften bag NR og JVs musikerskab og ført til et årelang arbejde med af afsøge og udforske Brasiliens, Mellemøstens, Vestafrikas og Spaniens musikformer, og efterfølgende videregive og bearbejde dem i forskellige professionelle konstellationer og sammenhænge. Samarbejde med lokale musikere fra disse egne og lange ophold i de respektive lande for at komme ind under huden på musikken og kulturen, den vokser ud af, har været en vital del af begge guitaristers engagement.

Læs mere om Fjord og Rosengreen.